Madpakkehus - Nørre Asmindrup Land- & Bylaug

Gå til indhold

Madpakkehus

Aktiviteter
20. og 21. maj 2017
Nu er der sket ting og sager på Byens Bakke.
Se det foreløbige resultat af madpakkehuset, ny grill og stensætning på billederne til højre. I helt tilfældig rækkefølge


11. og 12. marts 2017





Så er 1 .  etape af madpakkehuset igang. I denne weekend er krattet blevet ryddet og arbejdsgruppen kommer med en plan for byggeriet inden for kort tid – så hold øje med opslag på fb og hjemmesiden – 

- vi får brug for hjælpende hænder.
17. september 2016
Madpakkehuset er projekteret, og der er lavet byggeskitser på dette ved hjælp fra Tømrer Lars Vernersen.
Byggeansøgningen er nu blevet behandlet af kommunen, og vi har fået vores byggetilladelse
Der er givet tilladelse til at bygge et madpakkehus på lige knap 50 m2, hvilket passer til vores budget.

Der er ligeledes budgetteret med 4 borde/bænkesæt, som vi selv bygger.

Casper Jespersen har tilbudt af rydde krattet med hjælp fra Claus Jespersens maskinpark.

Forude venter en masse opgaver, som vi håber, at I alle vil deltage aktivt i. Planen er, at vi laver et forårsprojekt, hvor der bliver ryddet krat, bygget madpakkehus og bygget borde/bænke. Vi tænker, at informere nærmere om projektets udførelse på næste generalforsamling i Bylauget til marts 2017.
Juli 2016
Vedr. madpakkehus på Byens Bakke.
Der er nu udarbejdet tegninger og materialeliste på et 48 m2 stort madpakkehus. Der skal lyde en stor tak for hjælpen til Lars Vernersen.
I dag er byggeansøgningen sendt til Odsherred Kommune. På grund af ferie vil sagen formentligt først blive behandlet i august måned.
...
Den videre plan er umiddelbart således (ændringer kan forekomme):
Sagsbehandling færdigøres - forventet medio august
Brombærkrattet på Byens Bakke skal ryddes (En weekend i slutningen af august måned). Dette skal vi selv sørge for, og vi skal bruge hjælp og maskinkraft til dette. Send gerne en mail til sjlarsen@mail.dk eller mjp@mail.tele.dk såfremt I har mulighed for at hjælpe, eller kender nogen, som vil hjælpe med dette. Dette er en forudsætning for, at vi kan komme videre med projektet.
Opførelse af madpakkehus samt 4 nye borde/bænkesæt til madpakkehus - en weekend eller to i starten september.
Indvielse af madpakkehus - medio/ultimo september.
I vil høre nærmere, når der er konkret nyt - via Facebook, mail og opslag i byen.
27. maj 2016
Tirsdag aften - 24.5. - mødtes arbejdsgruppen (Carl-Aage, Bjarne Sandø, Jimmi,
Jeanne, Morten og Lars Vernersen) for at drøfte det fine udkast til
madpakkehus, som Lars Vernersen har udarbejdet. Lige nu er der tegninger på
et madpakkehus på ca. 45 m2.

Næste skridt bliver at undersøge, om vi kan få materialer til dette
inden for den budgetterede ramme. Intentionen er, at der også bygges
fire borde/bænkesæt, som skal stå ved madpakkehuset. Såfremt det ikke er
muligt at skaffe materialer inden for det budgetterede beløb, så vil der
blive tale om et mindre madpakkehus. Der var enighed om, at vi ansøger
om tilskud fra Friluftrådet.
Når de budgetmæssige forhold er afklaret, skal de endelige tegninger
godkendes af Odsherred Kommune. Vores forhåbning er, at vi efter
sommerferien i fællesskab kan påbegynde opførelsen af madpakkehuset.

Inden da skal vi have ryddet en del af brombærkrattet, hvilket kræver
maskinkraft. 
Er der nogen, som kan være behjælpelige med dette, så 
kontakt formanden på Kirkebjerg 19 - 
eller send en mail på sjlarsen@mail.dk
Forår 2016
Vi har været i dialog med Odsherred Kommune, og der er umiddelbart ingen problemer med at bygge et madpakkehus på Byens Bakke, så længe det overholder de bygningsreglementerede krav.

Næste skridt er derfor, at finde 1-3 fagkyndige borgere, som kan hjælpe initiativgruppen med at projektere huset samt udarbejde byggeansøgning til kommunen. Der skal udarbejdes følgende:

Situationsplan med bygningens placering med angivelse af afstanden til skel
Grundplan af bygningen
Facadetegninger
Snittegninger
Konstruktionsmæssig redegørelse

Har du mod på at hjælpe med dette (eller kender du nogen, som kan hjælpe), så må I meget gerne kontakte Bylaugets formand Jeanne Larsen eller Initiativgruppedeltager Morten Juul Pedersen. De kan kontaktes via Facebook eller pr. mail.

Jeanne: sjlarsen@mail.dk
Morten: mjp@mail.tele.dk

Tilbage til indhold